HubSpot konsulent hos Obsidian Digital

Permanent employee, Full-time · Copenhagen

More than a job

Vil du være med til at løfte HubSpot-arbejdet hos nogle af Nordens mest ambitiøse virksomheder – og samtidig bygge din egen vej mod at blive kundeansvarlig og strategisk rådgiver?

Hos Obsidian Digital leder vi efter en kollega, der kan forene teknisk nysgerrighed, forretningsforståelse og lysten til at tage ansvar. Du behøver ikke være HubSpot-guru endnu, men du skal have lyst til at lære og til at spille en central rolle i vores arbejde med at skabe effekt for kunderne.

What you'll do

Lige nu er efterspørgslen på stærke HubSpot-setup større end nogensinde. Vores kunder har brug for nogen, der kan få CRM, marketing automation og salgsprocesser til at spille gnidningsfrit sammen – og som samtidig kan forklare, hvad der sker bag kulisserne, så løsningerne giver mening for alle involverede.

I starten vil du have fokus på at:

  • Onboarde kunder i HubSpot og hjælpe dem med at få systemet sat rigtigt op fra dag ét.

  • Bygge workflows, rapporter og automations, der får data, salg og marketing til at hænge sammen.

  • Være sparringspartner for kolleger i SEO, Paid, Content og analyse, når de har brug for HubSpot-magi i deres projekter.

  • Udvikle dine egne idéer til, hvordan vi kan videreudvikle vores HubSpot - og B2B service på.

Med tiden ser vi dig tage springet til en Client Manager-rolle – hvor du ikke kun er den tekniske specialist, men også den, der har det strategiske overblik, holder snor i projekter og relationer og bliver kundernes foretrukne rådgiver.

Experience you'll bring

Vi tror, du vil trives her, hvis du kan se dig selv i noget af det her:

  • Du har minimum ét års erfaring fra HubSpot/andre CRM platforme og/eller inbound marketing fra inhouse i en B2B virksomhed eller bureau.

  • Du har lyst til udvide din forretningsforståelse for B2B virksomheder og blive en strategisk rådgiver, når det kommer til at binde salg, marketing og support sammen og forstå deres underliggende mekanismer.

  • Du kan lide at arbejde med komplekse problemstillinger og omsætte dette til praktiske løsninger for kunderne.

  • Du kan lide at tage ansvar, arbejde selvstændigt og kommunikere med samarbejdspartnere

  • Bonus: Du har flair for data, integrationer eller let teknisk opsætning, men det er ikke et krav.

What will you be a part of

Hos os bliver du en del af et miljø, hvor tempoet er højt, men humøret ligeså. Vi arbejder tæt sammen, deler viden generøst og elsker at finde løsninger, der flytter noget – både for kunderne og for os selv. Om det er på kontoret i København eller Aarhus, over et whiteboard, i fredagsbaren eller på en løbetur, er det den samme energi, du møder: vi vil fremad, og vi gør det sammen.

How to apply
Hvis du kan se dig selv i denne rolle og er klar til at bruge dine tekniske og kommunikative evner til at forme fremtidens marketing, så send os dit CV og en kort ansøgning. Vi er særligt interesserede i at høre om projekter, hvor du har oversat komplekse udfordringer til fungerende løsninger.

Bonusinfo

  • Din nærmeste samarbejdspartner vil blive Thomas Hørlykke (thh@obsidian.dk).

  • Stillingsbetegnelsen er endnu ikke endeligt fastlagt – hvis vi finder det rette match, beslutter vi titlen sammen. Vi forestiller os noget i retning af HubSpot Konsulent, B2B Konsulent eller HubSpot & B2B Konsulent.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!


Uploading document. Please wait.
Please add all mandatory information with a * to send your application.